Ofte stillede spørgsmål

Det kan være tilfældet ja.
Det skyldes, at man på skoleområdet regner med 5. september som årlig skæringsdato. Det gør man på landsplan for at have et fast udgangspunkt at foretage beregninger ud fra. F.eks. i forhold til børn, der er anbragt i andre kommuner, i forhold til skolernes indbyrdes regulering af, hvem der skal betale for visiterede børn, og for børn, der har skiftet skole eller er flyttet.

De klassekvotienter, der har været omtalt tidligere i processen, er opgjort pr 5. september 2021. Talmaterialet er suppleret med data fra 5. september 2022. 

Når administrationen bruger tallene pr. 5. september i et bæredygtigt skolevæsen, er det for at have et sammenligningsgrundlag, så det bliver muligt at følge udviklingen år for år.

Kapaciteten på hver enkelt skole er opgjort efter en vurdering fra skolelederne på deres respektive skoler.

Som det fremgår af matrikelgennemgangen, er vurderingen foretaget med afsæt i "den nuværende brug". Mange af kommunens skoler er af ældre dato. De er bygget til klassisk klasseundervisning, og generelt med få faglokaler, ingen plads til gruppearbejder osv.
For at imødekomme behovet for flere grupperum, forberedelsesrum til lærerne og faglokaler, som er egnet til prøveafvikling, er de fleste skoler løbende moderniseret.
Derfor er der bevidst taget afsæt i den nuværende brug.  
Administrationen har en opmærksomhed på, at der i den videre proces, skal tages højde for, at matriklerne skal indrettes til nutidig og (i det omfang, det er muligt at tage højde for det) fremtidig anvendelse.

Nej. Bæredygtigt skolevæsen handler ikke om besparelser i den forstand, at politikerne vil give færre penge til skoleområdet. Det handler om at få mere for de penge, der er.

Skolerne tildeles midler på baggrund af børnetallet i distriktet.

Udfordringerne med faldende børnetal har været kendt i flere år.
Den forrige kommunalbestyrelse nedsatte i 2018 et §17, skt. 4 udvalg på skoleområdet, og der har været iværksat flere initiativer, for at trække udviklingen i en lysere retning. De ønskede resultater har ikke vist sig. Derfor igangsatte man bæredygtigt skolevæsen.

Nej. Bæredygtigt skolevæsen handler allermest om faglighed og trivsel.

Men også om økonomi, i den forstand, at skolevæsenet skal hænge sammen inden med de midler, der er til rådighed.

Grundlæggende kommer midlerne til skolerne fra to forskellige kommunale kasser. Bygningsdrift og vedligehold varetages af det tekniske område, mens skoleområdet betaler for lærerlønninger, undervisningsmaterialer, inventar, skoleklub mv.

Der er rigtig mange lovkrav, som folkeskolerne skal leve op til.
Noget relaterer sig til bygningsmassen, til arbejdsmiljøet og til undervisningsmiljøet på skolerne. F. eks. er der særlige lovkrav til sikkerheden i de forskellige faglokaler, som skal overholdes.

Andet relaterer sig til fagligheden og trivslen. F.eks. skal skolerne leve på til en national målsætning om at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af lærere, der er uddannet til at undervise i pågældende fag.
Dvs. at skolerne bør have have fag-fagligt uddannede lærere i alle fag, i alle klasser, på mange matrikler. 

Det er ligeledes en politisk prioritering, at skolerne ikke er under tilsyn fra Børne- og Undervisningsministeriet.
En skole kan komme i tilsyn, hvis skolens faglige og/eller trivselsmæssige resultater ikke er tilfredsstillende. I perioden 2016-2022 har der hele tiden været mellem tre og fire afdelinger i tilsyn i Vordingborg Kommune.

Foreninger og fritidsbrugere benytter også skolernes faciliteter. Der er et arbejde i gang i administrationen for at understøtte, at foreninger og fritidsbrugere fortsat vil kunne have steder at mødes.

Høringen er for alle.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 21. september 2022, at høringsberettigede parter er skolebestyrelser, faglige organisationer, hovedudvalg, lokalt MED-udvalg og handicapråd. I behandlingen lagde kommunalbestyrelsen dog samtidig vægt på, at alle skal have mulighed for at bidrage med høringssvar. 

Jævnfør folkeskoleloven er det, i forhold til de to forslag der er sendt i høring, udelukkende skolebestyrelserne ved de berørte skoler, der SKAL have mulighed for at udtale sig, inden kommunalbestyrelsen træffer en beslutning. Det skyldes, at de strukturændringer er der lagt op til, er på afdelingsniveau.

Havde der været tale om at ændre distriktsgrænserne, nedlægge en hel skole (dvs. inkl. alle skolens afdelinger) eller at flytte en afdeling under én skole/skoleleder over under en anden skole/skoleleder, havde det krævet en offentlig høring på minimum to måneder. 

Når kommunalbestyrelsen

• for det første har besluttet, at også de relevante faglige organisationer, handicapråd, hovedudvalg og lokalt MED-udvalg, foruden skolebestyrelserne skal være høringsberettighede parter,
• for det andet har besluttet, at der skal være en høringsfase på to måneder, og
• for det tredje har besluttet, at høringsfasen skal være offentlig,

er det dels for at have et større fokus på både børn og medarbejdere i processen, og dels for give alle mulighed for at bringe relevante perspektiver på banen, inden den endelige beslutning træffes.

Læs mere om høringen.

Et bredt flertal i Folketinget har i september 2022 besluttet, at klasseloftet sænkes fra 28 til 26 børn i 0.-2. klasse, gældende fra skoleåret 2023/24.

I dette skoleår er der to klasser i det samlede skolevæsen, med mere end 26 børn:
2A på Kulsbjerg Skole, Stensved (27 elever)
2A på Svend Gønge-skolen, Lundby (28 elever)
Disse klasser vil ikke være omfattet af det sænkede klasseloft, da klasserne selvsagt bliver til 3. klasser i det kommende skoleår.
Vi kender ikke de faktiske tal for antallet af børn i de enkelte klasser, for det kommende skoleår.

I det materiale, der er sendt i høring fremgår det, at der tilstræbes en klassestørrelse på mellem 22 og 26 børn. Begrundet med, at der både skal være tid til den enkelte, men at der også skal kunne opstå gode fællesskaber, så alle har mulighed for at have mindst én, og gerne flere, gode venner.

Det sænkede klasseloft vurderes derfor ikke at have væsentlige konsekvenser for gennemførelsen af hverken den ene eller den anden af de to modeller, der er i høring.

Også selvom et af de to forslag til skolestruktur - eller en anden tilsvarende strukturtilpasning på afdelingsniveau - skulle blive godkendt, vil størrelsen på skolerne i Vordingborg Kommune fortsat være under den gennemsnitlige skolestørrelse på landsplan. 

Selv når f.eks. kommuner som Holbæk og Guldborgsund siges at "gå tilbage til små skoler" er der tale om skoler, som er større end skolerne i Vordingborg Kommune. 

Holbæk Kommune gik i 2021 fra at have fire store distriktsskoler til 11 selvstændige matrikler.
I Guldborgsund Kommune havde de to mindste skoler i kommunen hver omkring 200 elever, hvilket svarer til elevtallet på henholdsvis afd. Kastrup og afd. Nyråd.

Se oversigt over skolestørrelser på landsplan.

Dertil kommer spørgsmål om økonomi. Holbæk Kommune prioriterede i forbindelse med etableringen af de 11 selvstændige skoler ekstra midler til skoleområdet. Af kommunens budgetaftale for 2021-2024 fremgår det, at skoleområdet tildeles 34,5 mio. kr. i 2021 stigende til 39 mio. kr. i 2024.